Hvorfor er personlig transformations processer så svært?



Jeg har i den seneste tid hos mig selv og gennem klienter haft meget fokus på, hvor svært det egentlig kan være at gå gennem personlige transformations processer.


Når vi vælger at sige ja, til personlig og sjælelig udvikling vælger vi ubevidst også alt det der følger med, transformation på alle planer, fysisk, psykisk, mentalt og sjæleligt og det er lige præcis det vi oftest glemmer og det der kan være svært.


Svært fordi vi bliver mere klar og bevidst om hvem vi er på flere planer, og bliver mere bevidst, om de overbevisninger og mønstre som påvirker og følger os, og som vi ikke har kunnet se fordi vi blot lever livet i et hamsterhjul.


Den ene dag tager den anden, og ting bliver blot pludselig noget vi bare er vant til eller også siger vi "sådan er det bare"!

Vi kan gennem healing og clairvoyance få arbejdet med os selv, ved at nå ind til os selv på flere og dybere og mere sjæleligt plan, hvor vi kan blive mødt af gamle blokeringer fra barnsben eller senere og nogle gange tidligere liv, som vi måske har glemt. Det kan være påvirkninger, mønstre og overbevisninger, som vi har fået med os gennem vores liv fra vores slægt, forældre eller andre omkring os, som resulterer i den måde vi tænker på og agerer på i vores liv, og som ikke altid er hensigtsmæssige. Dette kan være med til, at holde os tilbage for at leve vores liv i overensstemmelse med den vi er. Det liv vi inderst inde ønsker.


Når vi først forstår hvorfor vi reagerer eller handler som vi gør og bliver bevidste, så vil vi begynde at få fokus på de mønstre, overbevisninger og påvirkninger som holder os fast. Holder os fast i uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger, som påvirker os i en negativ retning, væk fra vores sande essens og lyset i os.

Lige præcis derfor kan det være svært at navigere i al den nye oplyste viden, da det som oftest resulterer i, at vi via vores nye bevidsthed og klarhed, ikke kan fortsætte livet i samme retning, men må begynde at træffe nye sundere og bedre valg i livet.

Nye sundere og bedre valg til at nå tættere på os selv, den vi er, til et liv i overensstemmelse med vores sande jeg, i ro og bedre balance på alle planer.


Vi har selv ansvaret for de valg vi træffer gennem vores liv, da de valg vi træffer er med til at skabe vores fremtid og det liv vi er i.

Så i og med vi begynder at træffe nye og bedre valg i vores liv, vil vores liv ændre sig, men kun til det bedre.


I takt med vores liv ændrer sig, kan vi opleve op- og nedture, men det er en del af vores proces, og fortsætter vi vores udvikling, fortsætter vi mod større samhørigheden med vores sjæl.


Du skal blot holde fast og sige JA til dig og DIT liv, og vide at der altid er en vej, også selvom du ikke altid lige kan se den.

Livet vil altid gå i ring som ringe i vandet, indtil den dag du er klar til at mærke efter og tage ansvar, ved at lytte til dig selv, dit hjerte, din sjæl og træffe nye og bedre valg til et liv i overensstemmelse med den du er.


Så står du fast i dit liv og har svært ved at se hvordan du kan komme videre, så kan clairvoyance og healing give dig den bevidsthed du søger og give dig støtte og guide dig til at finde din vej!


Det kan godt være at personlig og sjælelig udvikling er svær, men jo tættere vi kommer på os selv, jo tættere kommer vi på det liv vi søger og ønsker, og det er trods alt bedre end at gå og føle at livet går i ring og vi ingen steder kommer.


Det er dit valg, dit liv, din vej!


44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle