Tak for år 2021 og velkommen til år 2022!
For rigtig mange har år 2021 være et år med mange udfordringer, læringer og prøvelser.
Et år som har kastet os igennem hele følelsesregistret og som har føltes som et år, der på mange måder har været tungt at komme igennem.
Energierne i år 2021 har været utrolig svingende, som også har medført at vi til tider har haft rigtig svært ved at finde roen, trygheden og tilliden til livet og i os selv. Samtidig har der virkelig også været nogle kraftige energier over os, som har formået at hjælpe os op til overfladen igen, efter tunge dyk ned i de mere dystre energier.
For mig at se, så har år 2021 været et personligt og spirituelt lærings år, hvor vi er blevet guidet til, at træde et skridt tilbage, for at hjælpe os til, at huske på, hvem vi selv er og hvad det er livet i virkeligheden handler om.
De læringer som året har givet, er rigtige vigtige og smukke livs læringer, som vi skal tage med os på vores vej.
Som verden og livet i det hele taget har taget en kæmpe drejning de sidste mange år, og især de seneste, så er vi mennesker kommet længere og længere væk fra os selv og det som livet i virkeligheden handler om, som bl.a. er kærlighed, familie, sammenhold, medmenneskelighed, tillid, anerkendelse og respekt for hinanden og hinandens forskelligheder.
Mange har travlt med, at få alting til at gå op i en større enhed, hvor fokus på planlægning og kasser har dannet rammen for deres liv, hvor det materielle og mekaniske i livet langsomt har fået lov til at fylde mere og mere. Dette er der heller intet galt i, så længe vi får fokus tilbage til det der i virkeligheden betyder noget i sidste ende.
Vi er alle sjæle i en menneske krop, som er sat på hver vores rejse igennem inkarnation fra vores fælles hjem, sjælehjemmet, for at gøre en forskel.
Sjælehjemmet er det sted, som i min overbevisning er det hjem vi alle kommer fra og skal til den dag vi går herfra. Den dag vil vi alle mødes igen og se tilbage på alt det vi har lært i kærlighed og i tilgivelse for hvad end der måtte have været.
Desto mere vi udvikler os som sjæle og som mennesker, spirituelt og personligt, jo mindre vil vi skulle arbejde med i vores næste inkarnation og jo mere vil vi indtage vores plads i livet.
Mange er grundet den fart de har på gennem livet, kommet længere og længere væk fra dem selv, fra den de i virkeligheden er, og dermed også glemt, at have dem selv med gennem livet.
Når vi glemmer os selv gennem længere tid, kan vi miste balancen, vores fokus, troen og tilliden til livet og den vi er, fordi at vi simpelthen glemmer at stoppe op og få os selv med, med alt hvad det måtte indebære.
Vi fortsætter ofte blot i samme retning og følger flowet. Gør det der føles trygt i det kendte, uden at forstå hvorfor. Pludselig køre livet i et hamsterhjul, hvor vi blot kæmper for at følge med i alle livets gøremål og forventninger og dermed risikere at overse alt det der i virkeligheden betyder noget og som giver livet mening.
Energierne har i år væltet rigtig mange omkuld, ved at mange er blevet tvunget til at stoppe op og mærke efter, enten pga. sygdom, fyrringer, sorg, kriser mm., som har åbnet op for læringer, indsigter og nye og bedre veje.
Når vi ikke selv formår at stoppe op og lytte til de budskaber der sendes os, så sørger universet for at stoppe os op. Den læring der kommer, er op til den enkelte i forhold til at træffe nye og bedre valg, til at stå stærkere og sundere i sit eget liv, ved at følge vejen hjem til vores sjæl, vores hjerte og det der i sidste ende betyder noget og som giver livet mening.
Der er ingen tvivl om, at der fra universets side har været et kæmpe ønske om opvågning i år 2021, både spirituelt, personligt og på verdensplan.
Hvilke indsigter, læringer og velsignelser har du fået med dig i år? og hvilke budskaber har der været gennem året til dig og dit liv?
Jeg har uden tvivl fået en del læringer med mig fra året der er gået, og især at vi kommer længest gennem kærlighed og taknemlighed til os selv, hinanden og livet. At vi alle skal huske på, at se indad og minde hinanden om, hvad livet i virkeligheden handler om.
Jeg er dybt taknemmelig og velsignet for den læring og den oplysning jeg har fået mig i år 2021, og glæder mig til at træde ind i det nye år og se hvad året bringer med sig!
Husk, at skriv dine ønsker ned for år 2022 og sæt dig nogle mål med fokus på det der har betydning for dig og dit liv!
Tak for et lærerigt og udviklende år og for al den støtte og tillid jeg er blevet givet fra både min kære familie, venner, kollegaer, og alle mine skønne klienter.
Jeg ønsker Jer alle et lykkebringende, kærligt og berigende nytår. Må jeres vej vise jer lyset til det bedste sted hen i Jer og i Jeres liv.
I taknemmelighed
Heal Your Soul v/
Anja Danica Malisic